Kunstnerprofil  //  Jan Schuler

   Billeder, der roterer, kan være solgt.

Jan Schuler
Født 1948
 / 
i Danmark
 / 
Billedkunstner

Jan Schuler har professionelt levet af sin kunst i mere end 25 år. Han fik sit gennembrud i midten af 80erne og har siden udstillet på mange gallerier i ind- og udland, bl.a. Angora Gallery i New York, i Opera Gallery i Budapest og Trevisan International i Bologna. Han har haft mange censurerede udstillinger og er valgt til årets kunstner i Ringkøbing. Han har haft adskillige udstillinger i kunstforeninger og har deltaget på flere kunstmesser. Han har siden 80`erne solgt til private og offentlige institutioner og til private samlinger over det meste af verden.
 
"For mig har min store inspirationskilde været de franske impressionister og ikke mindst Skagensmalerne. Dem har jeg studeret i evigheder og fortsætter nok livet ud. I mit maleri er især lyset vigtigt og i centrum for mig, det afspejler sig tydeligt i mine værker. Jeg finder størst glæde i motiver fra Nyhavn, bymiljøer med det pulserende nutidsliv og så Vesterhavet, hvor solen igen står højt på himlen. Men også motiver efter stormen, hvor Vesterhavet har vist sig fra sin mest rå og dramatiske side, finder indpas. Men uanset mit motivvalg er mine værker altid stærkt impressionistiske", udtaler Jan Schuler.

Jan Schuler er perfektionist, intet overlades til tilfældighederne. Han maler ikke fotografisk, men det nærmere sig. Da han udelukkende arbejder med oliemaleri og med uanede detaljer, er hans arbejdsproces meget langsommelig. Han er ofte mere en 14 hele arbejdsdage om ét enkelt værk.