Pia Amdi - Stilleben

"Artister"

I mine stilleben billeder tager jeg udgangspunkt i det klassiske stilleben, hvor man gør meget ud af opsætning, placering, symbolisme og udformning. På traditionel vis tager jeg udgangspunkt i et konkret rum og/eller interiøret i rummet.

Mine værkerne behøver til gengæld ikke være naturtro eller en nøjagtig gengivelse af tingene. Som noget nyt forsøger jeg at tilføre f.eks. personer og andre levende væsner for derved at åbne nye fortolkninger af, hvad stilleben også kan være.
 
Jeg prøver samtidig at skabe en sammenhæng i de ting der er på billedet, så de derved bidrager til at fortælle en historie.

Livet er som et cirkus. Det kan være svært og man skal hele tiden øve sig. Men, det er også spændende og der er masser af plads til sjov, fantasifuld leg og magi. Vi skal vælge at være artisten og spille hovedrollen i vores eget liv. Ikke statister eller en del af et publikum til hinandens liv.

Du har magten til selv at vælge, så kom - spring ind i cirkus’et - og giv plads til sjov, fantasifuld leg og magi.
 
Pia Amdi, Frankrig, 2019