Pia Amdi - Stilleben

"Waiting For Dad"

I mine stilleben billeder tager jeg udgangspunkt i det klassiske stilleben, hvor man gør meget ud af opsætning, placering, symbolisme og udformning. På traditionel vis tager jeg udgangspunkt i et konkret rum og/eller interiøret i rummet.

Mine værkerne behøver til gengæld ikke være naturtro eller en nøjagtig gengivelse af tingene. Som noget nyt forsøger jeg at tilføre f.eks. personer og andre levende væsner for derved at åbne nye fortolkninger af, hvad stilleben også kan være.
 
Jeg prøver samtidig at skabe en sammenhæng i de ting der er på billedet, så de derved bidrager til at fortælle en historie.

Vi kan være flere sammen, som venter på den samme person. Men vi kan have helt forskellige forventninger til den person, som vi venter på.  De forventninger, man skaber, har en betydning for, hvordan man reagerer, når personen kommer.
 
Her har barnet, hunden og konen helt forskellige forventninger til, hvad der skal ske, når far kommer hjem.

Pia Amdi, Frankrig, 2019