Kunstnerprofil

Khun Kwanjai

Khun Kwanjai

Khun Kwanjai er uddannet fra kunstakademiet Rathjaphtat Sratthani University i Sydthailand i 1998 – 2002. Han har siden kunstakademiet arbejdet på fuld tid som kunstner, og udstiller på gallerier i Thailand, England, Dubai, Australien og Danmark.

Kunstcentret mødte ham første gang på en kunstmesse i København i 2008, og genså ham så senere hos en kollega på Sjælland. Den gang, såvel som nu, kan man blive overvældet af indtryk, når man ser hans fantastiske værker.

Kwanjais motivverden er ofte fortolkninger af skovbilleder – set “indefra”. Han arbejder kun med oliefarver, der bliver spartlet på lærredet – i sin karakteristiske pointillistiske stil. Farverne er anbragt i tykke lag, så der opstår en helhedsvirkning, når maleriet ses på afstand. Han bruger ofte stærke orange og røde nuancer i sine værker.