Kunstnerprofil

Preben Haven

Preben Haven

Preben Haven valgte først i en sen alder for alvor, at satse udelukkende på at male. I begyndelsen mest seminaturalistiske menneskekroppe, men ret hurtigt valgte han det helt abstrakte maleri.

Siden midten af forrige årti er det gået stærkt, med udstillinger i kunstforeninger, deltagelse på flere kunstmesser og udstillinger på gallerier. I dag har Preben etableret sig som kunstner på fuld tid.

En grundlæggende viden om rum, form og farve har Preben Haven erhvervet sig gennem et 4 års arkitektstudie, som han i høj grad trækker på, og udfordrer ham fuldt ud i hans abstrakte maleri. Hans eneste reelle begrænsning er lærredets størrelse.

Han har givet sine malerier en fællesbetegnelse "Abstrakt Energi". De skal signalere liv og energi, samt udfordre beskuerens fantasi. Æstetik er ikke det primær mål, det har vi så rigeligt af. Han føler selv, at hans billeder tilfører lidt ukontrolleret modspil til det stramme, funktionelle og pæne.