Efterårsudstilling 2017

Efterårsudstilling 2017




8.000 - 10.000 gæster ventes til Efterårsudstillingen 2017
 

Midtjyllands Kunst Center venter 8.000 - 10.000 besøgende til Efterårsudstillingen 2017, der har været en fast årlig tradition siden 2007. På Europas største internationale galleri og kunstcenter er der hver Weekend i oktober - første gang den 30. september og 1. oktober mulighed for, at møde op til 15 -20 arbejdende kunstnere - mere end 50 forskellige kunstnere deltager, hvoraf flere kommer fra lande i Europa – bl.a. fra: Rusland, Tyskland, Rumænien, Færøerne, Italien, Polen, Frankrig og Holland. 

 
 
 
 SPÆNDENDE KUNSTOPLEVELSER
 
                            •   5 spændende weekender med kunstnerbesøg i oktober
                                                       •  20 % rabat på alle malerier i oktober - med enkelte undtagelser
                                                       •  120 kunstnere fra ind- og udland
                                                       •  1.500 nye kunstværker og skulpturer 
                                                       •  Mød over 50 arbejdende kunstner i weekender i oktober
                                                       
•  Oplev værker af 4 nye kunstnere
                                                       
•  Vind en gave hver time - hver weekend i oktober 
                                                      •  Vind et gavekort på kr. 5.000 hver uge
                                                       •  Vind et kunstværk skænket af Else Marie Alvad   
                                               
 
 

 
Oplev værker af 4 nye kunstnere:
 
Vignir Johannsson fra Island og Maxime fra Sct. Petersborg i Rusland
Olinsky og Maurizio Carriero fra Italien
 
 
 
 

Efterårsudstillingen 2017 begynder weekenden den 30. september og 1. oktober og slutter weekenden den 28. og 29. oktober.

I månederne op til udstillingen modtager kunstcentret over 1.500 nye kunstværker – ca. 1.000 malerier og 500 skulpturer i keramik, glas, sten eller bronze. Og sådan har det været de seneste 11 år. Kunstcentret råder over landets største privatejede kunstsamling på over 8.000 kunstværker til en samlet værdi af omkring 100 millioner kr.,
hvilket gør et besøg i kunstcentret til en oplevelse langt ud over det sædvanlige.

Vi repræsenterer i dag over 120 kunstnere, og selvom vi har meget plads, er der kun mulighed for at udstille 15-20 værker af hver kunstner. Derfor oplever vi altid, at kunstkøbere er med i vores "Kunstsamling" sammen med en af vores kunstkonsulenter eller måske kunstneren selv, for det kunne jo være, at præcis det rigtige kunstværk er i "Kunstsamlingen". 

Midtjyllands Kunst Center har specialiseret sig i moderne samtidskunst fra hele verden. Efterårsudstillingen 2017 spænder fra det meget koloristiske, til det voldsomt ekspressionistiske, det følsomme impressionistiske og over i det næsten poetisk abstrakt. Vi lægger vægt på, at vise en mangfoldighed af ny kunst primært fra Danmark men også fra udlandet, ikke kun Europa men også kunstnere fra Sydafrika, Asien, Sydamerika og Australien. Således er alle 5 verdensdele repræsenteret hos os.

Efterårsudstillingen 2017 er en af vores to helt store begivenheder, og der kan ind imellem være så travlt, at vore søde piger, der byder alle velkommen, må samle gæsterne i små grupper for at fortælle om kunstcentret, og det gæsterne skal ind og opleve i udstillingshallerne. Vi oplever altid, at gæsterne er glade for introduktionen. Vi beder under introduktionen gæsterne om at udfylde en kupon, hvor de på kuponen kan være heldige at vinde et værdifuldt kunstværk og fremover modtage vores nyhedsbreve.

Hvert år er vi værter for de kunstnere, der kommer rejsende hertil. Vi betaler for deres ophold i Danmark, og inviterer alle kunstnere og medarbejdere på fælles middag 5 lørdage under Efteråsudstillingen 2017 . Det gør vi for at styrke sammenholdet og som en tak for arbejdsindsats og kunstnernes deltagelse i udstillingen. Disse aftener har medarbejderne og kunstnerne lejlighed til på tværs af landegrænserne, at udveksle erfaringer og skabe relationer og venskaber.  

Under Efteråsudstillingen 2017 sælger vi flere hundrede kunstværker, og har derfor også en stor logistisk opgave, hvor mange medarbejdere er på arbejde med salg, indramninger og udbringning af værker, indskiftning af ny kunst i udstillingen, og ikke mindst rengøring før den næste travle udstillingsdag.
 

 


 
Pauline Bakker i ateliet i Holland og Line Bekerine ved sin vandmølle i Litauen

Forarbejdet til Efterårsudstillingen 2017 har stået på i flere måneder, hvor vi virkelig har arbejdet intenst. De ca. 1.500 nye værker, der hvert år modtages op til udstillingen, skal alle registreres, malerierne indrammes, alt skal fotograferes og opdateres på hjemmesiden, og så skal værkerne dannes i nye udstillinger. Der er hektisk travlhed i kunstcenteret i månederne op til udstillingen, men vi ligger gerne vandret, for det er noget stort – og enestående. Ingen andre steder i Europa kan kunstinteresserede opleve over 100 kunstnere udstillet – og hver oktober møde over 50 arbejdende kunstnere fra ind- og udland. Her kan vores gæster opleve hvorledes kunstnerne arbejder og måske her fortælle om glæden ved et kunstværk, købt tidligere. Det er kunstnerne meget taknemmelige for. De er kreative mennesker, og mange gange er det et ensomt arbejde, og vil derfor gerne møde publikum og vide, at deres kunstværker bliver værdsat.

Til Efterårsudstilingen 2017 kommer flere udenlandske kunstnere, bl.a. de 2 færøske kunstnere Kári Svensson og Øssur Mohr, de russiske kunstnere Maxime og Eugene Melamed. Tyskland er repræsenteret ved, Eleonora Gagel og Ute Herrmann. Fra Kasakhstan kommer Stass Kuduk. Fra Holland kommer Belinda Dokter. Fra Island kommer Vignir Johannsson. Fra Polen deltager 2 skulptører Dariusz Zielinski og Marek Zyga. Fra Italien kommer Claus Larsen, Olinsky, Maurizio Carriero og Kirsten Murhart. Pia Amdi, bosat i Sydfrankrig, deltager ligeledes i udstillingen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Efterårsudstillingen 2017.